Skovgården er et skole- og behandlingshjem for børn i alderen 6 til 17 år.
Det kan være svært at skifte skole og evt. også flytte hjemmefra. Det kan være svært at undvære dem, man kender derhjemme fra.
Det ved vi godt, og derfor gør vi alt det bedste vi kan, for at det skal være rart at være på Skovgården.
Vi hjælper med at håndtere det, der kan være svært, og vi forsøger at skabe de bedste vilkår for udvikling og have det sjovt.
Men dette kan ikke ske uden samarbejde.
Her på disse sider finder du meget mere om, hvad det vil sige at gå i skole på Skovgården og enten bo her eller være her i dagbehandling.
Der er også en masse oplysninger til forældrene om det at være forældre til et barn på Skovgården.