Temadag 2016
Den 2. november 2016 kunne vi atter byde fagpersoner indenfor anbringelsesområdet for børn og unge velkommen til den årlige temadag.
I år havde vi fornøjelsen at kunne præsentere ledelsesrådgiver og forfatter Christian Ørsted som oplægsholder. På sin meget levende og inspirerede facon tog Christian Ørsted udgangspunkt i foredraget ”Drop myten om modstand mod forandring” Hvordan kan vi være verdens gladeste nation samtidig med, at vi brænder ud som aldrig før?
Det blev både til ”aha” og grin i løbet af oplægget.
Efter oplægget var det muligt for deltagerne at opleve en lille bid af børnenes dagligdag på Skovgården, I forskellige workshops kunne de på egen krop mærke den faglighed, vi er optaget af.
En spændende dag, hvor der blev spillet, sunget, klappet bogstaver, masseret, leget, sanset og grinet.