For Skovgården har barnet altid været i centrum. Vores vigtigste arbejde er at finde ud af, hvordan barnet oplever verden omkring sig, og hvordan barnet reagerer på sine omgivelser. Det er vigtig at forholde sig til, hvorfor et barn reagerer, som det gør.
Dette arbejder ligger til grund for, hvordan vi kan møde barnet samt for hvad vi forestiller os, barnet har brug for i forhold til den udvikling, der gerne skulle ske. Vi skal hele tiden vurdere, om det, vi gør, virker, og gør det ikke det, må vi gøre noget andet. Samtidig skal vi have tålmodighed, da den ændring, barnet skal igennem, tager tid. Menneskets udvikling tager tid, og har starten været vanskelig, tager det endnu længere tid.
For at kvalificere vores forståelse af barnet er vi primært inspireret af Susan Harts neuroaffektive udviklingspsykologi. Vi finder, at netop denne forståelse omkring menneskets udvikling passer ind i vores forståelse.
Ligeledes er vi inspireret af den systemiske og den narrative tilgang. Vi anerkender, at børnene er en del af forskellige systemer, og at alle disse har indflydelse på barnet og barnets adfærd. Mange af de spørgsmål, vi må stille os selv og andre, er hentet fra den systemiske tænkning.
Bekræftelse har vi i særdeleshed brugt. Vi ved, at vi alle har brug for at fornemme og mærke, at andre mennesker vil én, og at man har betydning for andre. Børnene på Skovgården har især brug for bekræftelse, og meget markeret eller tydeligt, da de har så svært ved at aflæse og forstå andres hensigter. Bekræftelse og støtte hjælper barnet til at få en indre ro, og den ro er betydningsfuld i forhold til mulighed for at være i udvikling.
Genkendelighed og forudsigelighed er tryghedsskabende. Der er ingen, der kan forholde sig til kaos over tid. Det er vigtigt at føle, at man har overblik over sig selv og sit liv. Da livet og hverdagen ofte opleves kaotisk og derfor angstfuldt for børnene på Skovgården, er rammen for hverdagen vigtig. Men lige så vigtigt, er det at de voksne i deres måde at være på er genkendelige og forudsigelige, at de hviler i sig selv og kan skabe tryghed for børnene.
For at kunne indgå i sociale sammenhænge skal barnets evne til at aflæse andre udvikles. Derudover skal barnet lære sociale spilleregler, og derfor er opdragelse en del af det faglige arbejde.
Børnene skal mødes med smil og venlighed, energi og interesse.
Meget af vores behandling går via leg, enten i terapirummet, hvor vi arbejde med Theraplay, men også i hverdagen forholder vi os til hvilke lege, der kan være med til at fremme barnets udvikling.
Vi ved at samarbejdet med børnenes forældre har betydning for børnenes udvikling. Forældrene har derfor en stor plads i vores arbejde med deres børn. Vi ringer sammen, vi taler sammen, når vi ses, og vi hjælper, når forældrene har udfordringer omkring deres børn.
Børnene og deres forældre skal mødes med stor faglighed, men frem for alt skal de mødes af stor omsorgsfuld og forstående menneskelighed.
