Faglighed

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn samt de relationer og sammenhænge, barnet er en del af. Børnene skal mødes med omsorg, kontakt og nærvær, da nærvær og kontakt er med til at skabe ”mødeøjeblikke”. Mødeøjeblikke er med til at udvikle børnenes nervesystem (det neurale netværk). Når det lykkes, bliver børnene på sigt langt bedre til at håndtere vrede og frustration, de bliver i stand til at læse andre.
Børnene skal føle sig betydningsfulde og værdifulde. De skal befinde sig i en stemning af tryghed, så de på sigt kan have tillid til andre mennesker.

De behandlingfaglige og pædagogiske teorier, metoder og værktøjer

I det daglige lader vi os inspirere af mange indfaldsvinkler. Det kan være alt lige fra ergoterapi, sanseintegration, legens betydning, neurologi, legeterapi, Theraplay, Kranio Sakral Terapi, adfærdsregulering og kommunikationsteori. Primært læner vi os op ad følgende fire tilgange, der på den ene eller anden måde er forbundne:

Udviklingspsykologisk

læner vi os meget op af Daniel Sterns teori, der som udgangspunkt antager, at udvikling af selvet og udvikling af relationer er uløseligt forbundet. Udviklingen af barnets selvoplevelse sker i samspil mellem intrapsykiske systemer, interpersonelle relationer og den sociale verden. Forståelsen peger på, at udvikling af selvet ikke er statisk men derimod modtagelig for forandrede livsbetingelser.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Gennem de senere år er vi blevet stærkt inspireret af Susan Harts neuroaffektive udviklingspsykologi. Dette fordi Susan Hart vægter betydningen af legen, kontakten til et andet menneske samt sansningen som udviklingsdynamoer kombineret med hjerneforskning. Hjernen stimuleres gennem leg, sansning, nærvær og kontakt til en positiv voksen med energi – og hermed er grobunden for udvikling skabt. Susan Hart er vores eksterne supervisor.

Den systemiske og narrative tilgang

Disse tanker bruger vi i vores omgang med andre mennesker og hinanden. Vi forholder os til hele systemet og anerkender, at mange forståelser kan findes om en historie. Vi ved, at en handling (sproglig som fysisk) altid fortæller andre en historie om os selv, som kan være rigtig eller forkert. Derfor prøver vi alle at forholde os til, hvad vi gør – og hvad andre mener, vi gør. Dette i håbet om at vores hensigter og handlinger bliver klare og tydelige for andre.

Den anerkendende tilgang

Alle mennesker har brug for at føle sig anerkendt og værdsat for overhovedet at kunne udvikle sig. Både børn og voksne. Derfor er anerkendelse og arbejdet omkring anerkendelse et grundvilkår hos os. Dette stiller store krav til medarbejderne, og derfor er feedback, supervision samt efteruddannelse en naturlig del af vores arbejde, og noget vi hele tiden forholder os til. Anerkendelse og den gode stemning er, som tidligere nævnt, to grundvilkår på Skovgården. Børnene skal føle sig hørt, set og forstået samt opleve og mærke en god, tryg hverdag. Børnene skal have støtte og guidning for at kunne være en del af et fællesskab. Vores hverdag og de voksne skal være genkendelige for børnene. Det er med til at skabe ro og tryghed, og det er forudsætningen for at udvikling kan finde sted.

DR serien: Vores børnehjem

Se DRs serie "Vores Børnehjem" om 18 børns hverdag på Skolehjemmet Skovgården. I serien følger vi børnenes liv igennem et år og oplever med deres øjne, hvordan det er at bo et sted som Skovgården.