Torsdag den 9. november afholdte vi igen - efter års pause - vores temadag.
Salen var fuld, og vi havde en dejlig dag, hvor vi bl.a. fik mulighed for at få et indblik i, hvad børnene på Skovgården oplever i deres hverdag. Derudover fik vi en smagsprøve af Anette Prehns gode pointer og et indblik i, hvordan hjernen fungerer. Anette Prehn har en legede let, og meget forståelig evne til at forklare og fortælle om hjernen, og hvad den kan og ikke kan lide, samt hvordan vi selv kan hjælpe vores hjerne til at arbejde hjernesmart.
I vores workshops kunne man sanse, skyde, lege og få ideer til, hvordan man kan styrke et samarbejde med forældre, plejeforældre og andre fagfolk.
Det var en rigtig god dag. Der blev talt på kryds og tværs af fag og kommuner. For mig var det en meget inspirerende dag, og jeg håber, vi ses næste gang.
- Hanne Dalsgaard