Mad- og måltidspolitik

Under revidering 15.04.2021

I 2008 kiggede vi vores kost efter i sømmene, da vi gennem de senere år har haft fokus på det sunde, sjove liv. Vi har erfaret, at vi får glade og sunde børn og voksne, når der er fokus på gode oplevelser, motion og sund kost. Derfor var det nærliggende at kigge på vores tilgang til maden og måltiderne.

Kostkompagniet kom på banen

Første spadestik i forløbet blev taget med en kontakt til Kostkompagniet. De ville med deres viden og faglige ekspertise inspirere til gode madoplevelser og ernæringsrigtig mad med fokus på den gode smag.

Vi nedsatte en tværfaglig arbejdsgruppe, som med udgangspunkt i den eksisterende kostpolitik og forskellige holdninger til mad og måltider kastede sig ud i dette spændende projekt. Mange gode ideer kom på bordet …

Godt samarbejde mellem arbejdsgruppe, køkkenpersonale og ledelse samt sparring fra Kostkompagniet resulterede i en mad- og måltidspolitik.

Temadag om mad

Senere i forløbet valgte vi at bruge en personaledag med Kostkompagniet på at snakke om smag. Hvad er smag? Hvad kan vi smage? Hvor sidder smagen?
Det blev en spændende og inspirerende dag, hvor alle medarbejdere fik udfordret deres smagsløg, og der blev diskuteret smag.

Forældrene bakker op

Også forældrene har taget mad- og måltidspolitikken til sig. De er flinke til ikke at sende slik og sodavand med deres børn på Skovgården, og de har bakket op om, at børnenes ugentlige lommepenge ikke går til snold, men at børnene i stedet sparer op til noget, de ønsker sig.

Se kontrolrapporterne fra Fødevarestyrelsen her.

DR serien: Vores børnehjem

Se DRs serie "Vores Børnehjem" om 18 børns hverdag på Skolehjemmet Skovgården. I serien følger vi børnenes liv igennem et år og oplever med deres øjne, hvordan det er at bo et sted som Skovgården.