Åbent Hus

Endnu et Åbent Hus er løbet af stablen anden lørdag i september. 

Traditionen tro mødte mange tidligere elever og medarbejdere, familie, venner, naboer og andre med lyst til at besøge Skovgården op lørdag den 14. september 2013. 

Vi havde vejrguderne med os, og det var det skønneste vejr, hvilket blev nydt både under forestillingen “Thank you for the music” på multibanen og bagefter i parken. 
Der blev hilst, krammet, grinet, fortalt historier og hygget blandt de mange gæster.

I parken var der bl.a. mulighed for at besøge (h)øregangen og male billeder inspireret af musikken, gætte musikquiz, høre park-musikanterne, spille på rør og bage snobrød. Og så var det også muligt at blive fristet i smykke- og madboderne. 

Det var en skøn dag med mange dejlig gensyn. 
Vi glæder os allerede til næste år.

DR serien: Vores børnehjem

Se DRs serie "Vores Børnehjem" om 18 børns hverdag på Skolehjemmet Skovgården. I serien følger vi børnenes liv igennem et år og oplever med deres øjne, hvordan det er at bo et sted som Skovgården.