Pirater og prinsesser til yoga

En pirat og to prinsesser skulle en dag ud på en spændende rejse. Sammen med piratkongen skulle de finde en stor skat med masser af guld.

 

For at være friske til den lange rejse lagde de sig alle tre ned for at sove.

 

Efter en forfriskende lur sejlede de sammen med piratkongen ud til en øde ø. Her kravlede de i træer, spejdede efter dyr, fangede fisk og lavede en lækker fiskesuppe …

Og selvfølgelig fandt de guldskatten og måtte tage al det guld, de kunne bære.

 

Efter en udmattende rejse trængte de til afslapning. Sammen med piratkongen dykkede de på ryggen af en delfin ned under havoverfladen til et flot, flot koralrev. Her svømmede en lille fisk rundt og fik dem til at slappe af i hele kroppen. Fisken var god til at berolige piraten og prinsesserne, så de slappede af helt fra storetåen til hårtoppen. Fisken fulgte dem til sidst til søslottet, hvor en søhest red dem hjem igen.

 
 
 
 
 Tilbage
 
 
  Skole- og behandlingshjemmet Skovgården   -   Sneslevvej 67   -   4250 Fuglebjerg   -   tlf 55 45 30 67   -   Skriv til os   -   CVR: 68505216Kontrol rapport