Kan man spise billedkunst?

Lærkeklassen har i den forgangne uge smagt på faget billedkunst.

 

Eleverne har arbejdet med blomster – specielt georginer, morgenfruer og gladiolus – bl.a. de enkelte blomsters opbygning og farveskift.

 

De har klippet i blomsterfotografier og lavet collager, der viser, hvordan gentagelser og farveskift er en del af blomsternes udtryk. De har også begivet sig ud i ’vildere’ billeder af klippede strimler. Der er blevet klippet, farvesorteret, samarbejdet, taget beslutninger, smilet og udvist koncentration i klassen.

 

Som afslutning på projektet lavede klassen en salat af spiselige blomster, som de har lært at kende. Alle eleverne var friske og modige – og smagte på den farvestrålende salat.


 
 
 Tilbage
 
 
  Skole- og behandlingshjemmet Skovgården   -   Sneslevvej 67   -   4250 Fuglebjerg   -   tlf 55 45 30 67   -   Skriv til os   -   CVR: 68505216Kontrol rapport