Åbent Hus og 125 års jubilæum

Lørdag den 12. september 2015 blev en dag i gensynets og glædens tegn.

Denne dag holdt vi vores traditionsrige Åbent Hus og i år med temaet ”Børneliv gennem tiderne”. Temaet stemte gik godt i tråd med, at vi samme dag også markerede Skovgårdens 125 års jubilæum.

Som det sig hør og bør startede dagens program med velkomst og forestilling. Forstander Hanne Dalsgaard bød velkommen, og i år lagde Næstved Kommunes borgmester Carsten Rasmussen vejen forbi for at holde en lille tale og lykønske med jubilæet.

Herefter optrådte børn og voksne i forestillingen, som på sjov og finurlig vis viste glimt fra tidens børneliv.

 
 

Efter forestillingen var der hygge i parken og spisesalen, inden der blev holdt reception i jubilæumsteltet. Her holdt forstander Hanne Dalsgaard, bestyrelsesformand Sigurd Brønnum og forældrerådsformand Katja Rasmussen tale, og der blev skålet og råbt 'hurra' for Skovgården.

Vi kan se tilbage på en dejlig jubilæums- og Åbent Hus dag med besøg af mange tidligere elever, forældre og medarbejdere samt nuværende forældre, familier og børn. En dag med mange gensyn, kram, grin og snak.

Vi glæder os allerede til næste år. Ses vi?
 
 
 
 
 
 
 Tilbage
 
 
  Skole- og behandlingshjemmet Skovgården   -   Sneslevvej 67   -   4250 Fuglebjerg   -   tlf 55 45 30 67   -   Skriv til os   -   CVR: 68505216Kontrol rapport